Temamøde 2: Smart Kapital og Risikovillige Investeringer

Mødets fokus:

Temamødet kredsede om ”smart” eller klog kapital forstået sådan, at vi ønskede at blive klogere på hvordan vi kan understøtte især bankerne, men også andre investorer og finansielle aktører i deres bestræbelser på at blive endnu bedre til at forstå fremtidens vækstvirksomheder og start-ups.

Hvordan kan det sikres, at der er den nødvendige viden og de rette kompetencer i bankerne og andre investormiljøer til at kunne vurdere de videniværksættere, som vi her i Kommissionen fokuserer på?

Opsamling fra mødet:

 

Iværksætterkommissionens seks anbefalinger


1. Bedre viden og kompetencer omkring iværksætteri blandt finansieringsinstitutter
Finansielle institutioner skal arbejde mere målrettet med kompetenceopbygning omkring iværksætter kundesegmentet, hvis de ønsker at få dem som kunder senere i deres udviklingsforløb, dvs. når de bliver store og veletablerede virksomheder. Et led i denne kompetence-
opbygning er at samle relevant know-how ét sted i bankerne fx i en Iværksætterafdeling således, at de tilknyttede iværksættere tilbydes den mest kvalificerede og bedst mulige rådgivning.

2. Bedre og stærkere samarbejde mellem banker og det øvrige økosystem
Banker og andre investorer skal i langt højere grad dele deres oplysninger om iværksættere og udveksle investeringserfaringer med det brede økosystem. En kultur præget af
transparens og åbenhed vil styrke det danske investeringsmiljø. Inspiration og best practice findes bl.a. hos Silicon Valley Bank.

3. Pengestærke bankkunder skal investere i opstartsvirksomheder
Bankerne skal blive endnu bedre til at bygge netværk og broer mellem start-ups med et kapitalbehov og bankernes private banking kunder, som er på udkig efter nye investerings- projekter.

4. Mere kapital til early stage investeringer
Der skal udvikles en mere differentieret og fokuseret infrastruktur for investeringer i opstartsvirksomheder, hvor iværksætternes meget forskellige kapitalbehov er i centrum. Særligt infrastrukturen omkring early stage investeringer i opstartsvirksomheder er et underprioriteret område i Danmark.

5. Pensionsmilder som risikovillig kapital
Pensionssektoren er samlet set den største investor i Danmark og har en særlig rolle at spile, når det gælder investeringer i nye danske virksomheder. Der bør skabes mulighed for at en mindre del af pensionsmidler kan bringes i spil til investering i danske iværksætterløsninger. Den enkelte pensionsopsparer skal derfor kunne investere en mindre andel af egne pensionsmidler i lovende iværksætterprojekter, hvilket i sidste ende er med til at understøtte vækst og jobskabelse i Danmark.

6. Grønne investeringer
Der skal gives bedre mulighed for at investere i grønt iværksætteri. Grønne investeringer har historisk bragt Danmark i en førerposition. Vi bør derfor samfundsmæssigt understøtte og udbygge ”grønne iværksættere”.

(download anbefalingerne i PDF format her)

 

Inspiration:

Dette mødes inspirationsoplæg kom fra Klavs Hjort, der er Senior Vice President i Danske Banks afdeling for Growth and Impact. Growth and Impact er en særlig afdeling i banken, der har set potentialet i at samarbejde med iværksættere – også når de er helt små.

Growth and Impact udvikler nye løsninger til start-ups i hele Norden, som har ambitioner om at skalere deres virksomheder.     

Se inspirationsoplægget i PDF format her

 

Kronik: Sådan løfter vi dansk iværksætteri til verdenseliten

Her kan du læse kronikken skrevet af Kent Petersen, formand, Finansforbundet, Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne, Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen Fintech