Temamøde 1: Uddannelsesinstitutionernes rolle og tværfaglige teams

En virksomheds succes afhænger af de folk, der er i selskabet. Investorer ser på to ting, når de skal tage stilling til hvorvidt de ønsker at investere i en virksomhed. For det første skal virksomheden være i et felt, hvor der er en fremtid, et potentiale og dernæst skal teamet bag være stærkt og af høj kvalitet.

Fraværet af et godt team er på top tre listen over årsager til, at iværksættervirksomheder må lukke, viser en stor amerikansk undersøgelse fra CB Insight.

Der er mange årsager til, at tværfaglige teams er vigtige for opstartsvirksomheder. For det første sikrer et tværfagligt team, at de strategiske valg bliver vurderet og evalueret fra forskellige perspektiver. For det andet forudsætter teamledelse en grundig drøftelse og arbejde med at skabe et stærkt fundament for virksomheden, og det er vigtigt for både at få det interne samarbejde til at fungere og for virksomhedens vækstmuligheder. For det tredje skaber et tværfaglige teams synergier.

I tværfaglige team bliver summen af samarbejdet større end det, som hver enkelt person og faglighed bidrager med. Og teamledelse kræver en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem de forskellige faglige profiler i et team, og det bidrager til at styrke virksomheden ift. udvikling og drift og gør den bedre rustet til at håndtere kriser.Sidst men ikke mindst er adgangen til kapital og investeringer lettere for virksomheder med tværfaglige ejerteam. Tværfaglige teams er ganske enkelt i høj kurs blandt investorer.

 

Generelle betragtninger

  • 70 pct. af de studerende ønsker at starte egen virksomhed
  • Der er mere prestige i en ansættelse i store virksomheder frem for i små, og det er skadeligt for udbredelse af iværksætteri i Danmark. Vi har en kultur i Danmark, hvor det ikke er velanset at fejle imodsætning til Silicon Valley tilgang, hvor tilgangen er ”fail fast, learn and adapt quickly”.
  • Mange små virksomheder har en bæredygtigheds dagsorden – det budskab skal signaleres overfor de studerende.
  • Den dybe faglighed bør i højere grad kombineres med business
  • Løsning af konkrete problemer skal være udgangspunktet for entreprenørskabsundervisning på universiteterne. Det kalder på opbygningen af et velfungerende strukturelt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv – incitamentsstrukturen skal efterses/ændres
  • Flere universiteter tilbyder iværksætterforløb men få af disse forløb er opbygget og udbydes på tværs af fag. Der er behov for at ingeniør og humanistiske studier skal tænkes sammen
  • Innovations Ph.d’er kunne være vejen frem, men det er en udfordring, at universiteter måles på et forkert grundlag ift. de kommercielle aktører, som skal arbejde med løsningerne på markedet.
  • Storholdsundervisning og entreprenørskab går ikke hånd i hånd
  • Besparelser på universiteter, dimensionering samt hurtige beskæftigelsesmål understøtter ikke en ambitiøs iværksætterdagsorden.
  • Fokus på karakterer har en skadelig virkning på udviklingen af et iværksætter-mindset hos de studerende, da det reducerer risikovilligheden.

 

Konkrete forslag til ændringer

  • Fælles pulje af STÅ, som alle der udbyder tværgående forløb kan søge
  • Ny præstationskultur, hvor ”fail fast, learn and adapt quickly” bliver mere og mere anerkendt.
  • Større fleksibilitet indenfor vedr. IP-rettigheder
  • Behov for et revideret beskæftigelsesparameter, hvor iværksætteri også tæller med
  • Flere midler til innovationsforskning
  • Der bør oprettes et professorat ”Professor of practice”/eksterne undervisere kommer i spil (professoratet kan deles af flere personer).
  • ECTS-point for at starte virksomhed (sammen med studerende fra andre studieretninger). Universiteter uddanner ikke iværksættere men ruster de studerende til at starte virksomhed.
  • Diversitet i virksomheds- setup er centralt. Universitets- hackaton med studerende, iværksættere/virksomheder og investorer, dvs. udvikling og udrulning af ”challenge-baseret undervisning” til at løse reelle udfordringer (nyttiggørelse fremfor kommercialisering). Det skal sættes i system og udrulles i stor skala, og eksterne profiler skal involveres.
  • Samarbejde på tværs (fagligt, kulturelt, køn etc.) af horisontale netværk giver ofte anledning til at der skabes nye, bedre og mere kreative ideer/forretningskoncepter. Professorer har en vigtig rolle ift. talentspotting og sammensætning af de rette teams (diversitet, mangfoldighed mv)
  • Behov for mere undervisning i andre discipliner fx entreprenørskab, problemløsning, kreativ tænkning mv.
  • Lektorer/professorer skal kunne få ejerandele, når de går ind og arbejder sammen med studerende i at etablere en virksomhed.
  • Aktuelt er der ikke hjemmel til at universiteterne kan etablere inkubationsmiljøer. En sådan hjemmel bør der være på alle universiteter.

Under mottoet ”let’s do it” er her konkrete forslag til, hvordan man
styrker universiteterne i arbejdet med at få de studerende til at danne teams og starte virksomheder på tværs af institutioner, fakulteter og fag

Forslagene bygger på en anerkendelse af, at horisontale netværk oftere resulterer i udvikling af nye, bedre og mere kreative ideer/forretningskoncepter. Det er målet,
at forslagene vil bane vejen for en ny præstationskultur på universiteterne, hvor
”fail fast, learn and adapt quickly” bliver mere anerkendt.

“Startup-Wars”

Her kan du læse Shomit Ghoses inspirationsoplæg fra mødet.